Historie

 

Bøje Rasmussen – forstander på Landerupgård Skolehjem fra 1912-1956 – kom første gang til Holmsland Klit 1 1913 og blev straks begejstret for eventyrlandet i vest. Det var helt forskelligt fra Østjylland.

De første par år lejede man sig ind derude og boede i telte.

Men i 1916 købte Bøje personligt 11 tdr. land/sand af en lærer Poul Petersen for kr. 500,- senere i 1934 købte han 14 tdr. land af klitbonden Kresten Olesen – også for kr. 500,- og endelig i 1936 ca. 74 tdr. land af bonde Kr. Enevoldsen for kr. kr. 2500.- Skøderne fra dengang findes stadig.

 

Allerede i 1916 byggede lærere og elever fra skolehjemmet sovebarak og spisebarak af træ fra Landerupgårds skove. Man fragtede det selv derud og måtte blandt andet sejle tømmeret over Ringkøbing Fjord.

 

I mange år helt frem til omkring 1955 vandrede man i juni måned tværs over Jylland med musik i spidsen, idet der på Landerupgård var oprettet en FDF-kreds med et orkester. Man overnattede undervejs i lader på forskellige gårde og spillede og underholdt, hvor man kom frem. Man flyttede stort set i sommermånederne institutionen Landerupgård til klitten og havde kun mindre grupper af elever derhjemme til at tage sig af gartneri, havebrug, smedie m.v.

 

Man havde god kontakt til befolkningen på klitten, og drengene fra lejren var flere gange i løbet af sommeren indkvarteret eller til spisning m.v. hos klitboerne, som til gengæld kom nogle gange i lejren til underholdning, lejrbål og lign.

 

Under krigen var lejrenbeslaglagt af tyskerne.

 

Indtil 1951 var lejren halvvejs under Landerupgård og halvvejs Bøjes private, men da der var tale om, at Landerupgård skulle overgå til fængselsvæsenet, lavede man den selvejende institution for at undgå, at lejren kom dertil. Det skete nu aldrig.

 

I 1959 blev Chr. Bruhn forstander på Landerupgård, og da var lejren ret primitiv – en utæt sovesal og storm i spisestuen, hvor en gammel redningsstol svingede i loftet, når det blæste udenfor. Boje syntes stadig, det var dejligt, han boede i sit lune hus lidt nord for klitten, men der blev lagt et mildt pres på ham, og heldet var med os. Staten ønskede en adgangsvej til havet for offentligheden og fredede samtidig en del af Bjærgeborgs arealer bl.a. alt vest for den nuværende cykelsti. Der blev udbetalt ca. kr. 220.000 i erstatning.

 

Så blev der bygget om. Mellemfløjen opførtes, og de to oprindelige bygninger blev moderniseret – faktisk var det kun skelettet, der var tilbage af de to gamle træbygninger. Senere kom flere ændringer og forbedringer, så lejren i dag fremstår som en lejrskole af god stand.

 

Bøje så ikke det færdige resultat af den store ombygning i 1966-67, da han døde 27.12.66 – 82 år gammel, men han var med til rejsegildet. Bøje testamenterede hele lejren til den selvejende institution Sommerlejren Bjærgeborg.

Hans relief er opsat ved indkørslen til lejren på én af de hvide søjler.

 

De gode forbedringer skyldes ikke mindst Chr. Bruhn, som var i bestyrelsen fra 1960 og til dato (heraf 32 år som formand). Søren Lind Jensen har været formand siden 2005, men siddet i bestyrelsen fra 1982. Fra 1988 overgik Bjærgeborglejren til en fond under civildirektoratet.

 

Foruden institutioner og folkeskolen bruges lejren i dag til mange private fester især i weekenderne. I sommermånederne benyttes lejren også af et tysk bureau.

 

 

Copyright © All Rights Reserved